Om Boafall

Boafall

Boafalls historie

For få år siden eksisterede huset formelt set ikke. Boafall var nemlig en hemmelig militær radarstation under den kolde krig.

I slutningen af 1960’erne opførte svensk militær en hemmelig radarstation på toppen af Boafall-bakken, som med sine 180 m.o.h. er Sydsveriges højeste punkt.

I den forbindelse opførtes i 1970 vores bygning som beboelse/kasserne for bemandingen af radarstationen.

Her boede frem til den kolde krigs afslutning et fast personale samt ca. 30 værnepligtige soldater. Selve radartårnet lå 500 meter længere oppe ad skovvejen forbi huset ‘Boafall’.

På egnen var radartårnet kendt som ‘den hemmelige installation’. Med den kolde krigs afslutning i starten af 1990’erne, lukkes radarstationen, og endelig i 1999 nedrives den helt. Tilbage stod vores hus.

Se data og enkelte billeder fra dengang HER.

 

Boafall_Terrasse_Om_Boafall

Om Ødegården Boafall

Ødegården Boafall ligger midt i bøgeskoven, 500 m fra offentlig trafikeret vej.

Her er stille – helt stille. Kun fuglefløjt og bækkens stille rislen høres. Og er du heldig, vil du om morgenen eller aftenen kunne se et rådyr eller et vildsvin på vej gennem skoven.

På husets vestside har man fra terrassen udsigt ned til søen Moagylet, 100 m fra huset. På østsiden ligger huset i læ af en bakkekam, og selv på en blæsende efterårsdag er her læ for vinden.

Ødegården Boafall ligger på Sydsveriges højeste punkt (180 m) – Boafall-bakken. Selve huset ligger 155 m.o.h., og skovvejen, der fører op til huset, fortsætter yderligere 700 m op til bakketoppen.

Her er ingen trafik.

Boafalls høje beliggenhed gør, at her om vinteren er betydelig mere sne end blot få kilometer herfra.

Boafall byder på de perfekte rammer for venner og familie, som ønsker at nyde fred og ro midt i naturen, og samtidigt kun være 3.5 km fra nærmeste by.

Se Fantastiske Boafalls omgivelser fra jorden og fra oven.

Så kan man bedre forstå hvorfor det hedder en ødegård når man har set videoen af huset, skovene og vores sø Moagylet.

Faciliteter

Boafall er et stort hus, med plads til 24 gæster. Stueetagen har 350 m2 fordelt på:

  • 40 m2 køkken.
  • 50 m2 spisestue.
  • 25 m2 stue, masser af gangplads.
  • 5 toiletter, 3 baderum.
  • 10 værelser på mellem 7 og 12 m2.
  • I kælderen er der et rum på 30 m2 med bordtennis og bordfodbold.
  • Et 25 m2 stort TV-lokale med sofaer.

Se plantegning og billeder af de enkelte rum og værelser m.v. under ‘Faciliteter’

Gæsternes evaluering

Efter besøg på ødegården bedes vore gæster udfylde et kort evalueringsskema. Gæsternes evaluering fra 2008 og frem er vist nedenfor.
Samlet antal besvarelser: 255

1) Informationen om huset inden afrejse?

Meget fin: 210 – 82,35 %
Tilstrækkelig: 28 – 10,98 %
Mangelfuld: 1 – 0,39 %
Dårlig: 2 – 0,78 %

2) Var huset rengjort ved ankomsten?

Meget fint: 69 – 27,06 %
Tilstrækkeligt: 136 – 53,33 %
Mangelfuldt: 31 – 12,16 %
Ikke rengjort: 6 – 2,35 %

I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum

3) Hvordan vurderes køkkenfaciliteterne?

Meget fine: 78 – 30,59 %
Tilstrækkelige: 148 – 58,04 %
Mangelfulde: 14 – 5,49 %
Dårlige: 0 – 0 %

4) Levede huset op til jeres forventninger?

Absolut: 172 – 67,45 %
Delvist: 55 – 21,57 %
Ikke helt: 13 – 5,1 %
Slet ikke: 1 – 0,39 %

5) Vil I overveje at leje huset igen?

Absolut: 143 – 56,08 %
Måske: 85 – 33,33 %
Nej: 7 – 2,75 %
Ved ikke: 8 – 3,14 %